Quantcast
Channel: The World According to Mitzie Mee dansk » Bangkok
Viewing all articles
Browse latest Browse all 22

På toppen af Bangkok

$
0
0
Udsigt fra Sky Bar

Udsigt fra Sky Bar

På 63. etage på toppen af Lebua State Tower ligger Sky bar, som udover at være verdens højest beliggende åbne roof top bar også er stedet, hvor Alan og kliken slår sine folder i flere af scenerne i The Hangover 2.

I lørdags var det så min tur til at stifte nærmere bekendtskab med The Wolf Pack’s Bangkok-habitat, så iklædt rejsens sidste rene kjole passerede jeg dresscode-inspektørerne i lobbyområdet og fik adgang til elevatoren op til øverste etage.

Månen var der også.

Månen var der også.

En af ulemperne ved at rejse selv er, at der ikke er nogen anden til at tage billeder af en. Det bliver lidt trættende i længden med rystede iPhone-selvportrætter, så i lørdags allierede jeg mig med et ungt thailandsk par, som hellere end gerne fotograferede mig og Bangkok, mod at jeg til gengæld tog nogle billeder af dem.

Mine nye thailandske venner.

Mine nye thailandske venner.

Mig og Bangkok

Bangkok og mig.

Udsigten fra Sky Bar var helt fantastisk men som egentlig bar, var der ikke meget at komme efter. Stort set alle de andre gæster var turister med kameraet i højeste hug og parat til at kæmpe til sidste blodsdråbe om de bedste pladser at få sine Kodak-moments foreviget. Man betaler ikke entre, men til gengæld er drinks rigtig dyre og der er ingen siddepladser, hvilket også bidrager til, at Sky Bar trods den fine udsigt ikke er et sted, man umiddelbart ville vælge at drikke sig i hegnet på (der er også ret langt ned, hvis man skulle falde ud over føromtalte hegn..).

Udsigt fra Sky Bar

Udsigt fra Sky Bar

 



Viewing all articles
Browse latest Browse all 22